Aner til og efterkommere af

købmand 

Hans Boysen & hustru Lischen, f. Decke

 

Boysen slægtens hjemsted er Løjt sogn nord fo Aabenraa. Den første i den mandlige del af slægten, der boede i Løjt området, var Nis Sørensen Boisen, der var født ca. 1799 et ukendt sted dog muligvis i Billund, hvoraf der findes flere i Jylland. Han giftede sig i med pigen Anna Jensdatter, der var ud af en gammel Løjt Kirkeby familie, og hendes slægt kan føres tilbage til begyndelsen af 1700-tallet. Sammen fik de fem børn, Søren, Jens, Hans Christian, Gretha Maria og Nis.

Både Søren, Jens og Hans Christian fik børn, der blev navngivet Boisen og Boysen. Det skyldes formentlig en skrivefejl i kirkebogen eller blot sjuskeri fra kirkebogsføreren. Således hed Sørens ældste søn Boysen og de efterfølgende 5 børn Boisen. Jens fik 7 børn, hvoraf en søn kom til at hedde Boysen og de øvrige 6 Boisen. Hans Christian fik 9 børn, hvoraf 4 kom til at hedde Boysen og 5 hed Boisen. Navneforvirringen stod på i tiden fra 1831 til 1863.  Det skete første gang, da Gretha Maria Boysen blev døbt i 1831, men hun skiftede navn ved sin vielse, og fra hende videreførtes navnet Boysen derfor ikke. Det videreførtes kun fra hendes brødre

Således er mange af de Boysen'er og Boisen'er fra Løjt sogn i familie med hinanden og af samme slægt. I vores gren af familien var købmand Hans Boysen og hustru Lieschen, f. Decke, den sidste familie med navnet. De fik tre døtre og en søn. Sønnen efterlod sig ingen børn, hvorfor navnet ikke videreførtes i denne gren af slægten, men det gjorde det til gengæld i de øvrige slægtsgrene. Efterkommere af disse bor stadig i Løjt sogn.

Efterkommere af disse bor stadig i Løjt sogn.

Lieschen & Hans Boysen på sølvbryllupsdagen foran deres forretning i Bodum.


 

Søg personer i slægten.